|
Pebermynte (Minta X peperita)
Pebermynte er en krydsning mellem almindelig mynte og vandmynte. Det kan ses af det latinske navn, hvori der er et kryds for at angive, at det er en krydsning. Den hører til læbeblomstfamilien (Labiatae/Lamiaceae). Den er flerårig og kommer oprindelig fra Eurasiens og Afrikas tempererede områder.
Pebermynte dyrket i marken har svært ved at gro, da den mangler vand og bliver udsat for megen sol og vind. Det giver en stærk og kraftig plante, som vi har arbejdet med at udvælge de bedste individer af siden 1996.
Der findes omkring 600 forskellige varianter af mynte, da de krydser sig meget hurtigt, og den nye plante har ikke nødvendigvis forældrenes kvaliteter. Eksperter mener, at disse varianter kan samles i omkring 25 overordnede arter.
For at bevare den oprindelige plantes kvaliteter er det derfor nødvendig at formere planten vegetativt, det vil sige tage stiklinger eller skære rhizomerne i stykker med et skud på hver.
Kilde: Mints – A Family of Herbs and Ornamentals, Barbara Perry Lawton
Timber Press: Portland, Oregon, 2002
|